Ordliste

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å


A

AB0 blodtypesystemet
Blodtypesystem bestemt af blodtypeantigenerne A og B. Giver sammen med Rhesus systemet den blodtype, man altid tager hensyn til ved blodtransfusion.

Aids
Aids er en forkortelse for acquired immune deficiency syndrome. Sygdommen skyldes infektion med human immundefekt virus (hiv), der ødelægger kroppens immunapparat.

Albumin
Protein i blodets plasma. Albumin har bl.a. betydning for regulering af mængden af vand i blodet.

Allel
Betegnelse for én ud af flere udgaver af et gen. Fx har mennesket ét gen for blodtyperne AB0 beliggende på kromosom nr. 9. I dette system er der 3 alleller, A, B eller 0. Da vi arver et kromosom nr. 9 fra hver af vore forældre, vil vi have to kromosom nr. 9, og dermed 2 alleler for AB0-blodtyperne. De 2 alleller kan være ens eller forskellige.

Altruisme
Menneskekærlighed. Uegennyttig eller uselvisk hjælp til andre.

Anti-D
Rhesus blodtypesystemets antigener findes - modsat AB0 systemet - kun i de røde blodlegemers overflade, og ikke i overfladen fra andre celler. Der er i alt et halvt hundrede forskellige Rhesus antigener, hvoraf dog kun fem normalt har betydning, når man skal give blodtransfusion. Langt det vigtigste antigen er D antigenet. Når man bestemmer Rhesus typen, tager man derfor kun hensyn til dette antigen. Har man D antigenet, er man Rhesus positiv (RhD pos). Har man ikke antigenet er man Rhesus negativ (RhD neg). I den danske befolkning er ca. 85 % Rhesus positive, og ca. 15 % Rhesus negative.

Rhesus blodtypesystemet er vigtigt, fordi D antigenet er meget immunogent, hvilket vil sige, at det har stor evne til at fremkalde antistofdannelse hos dem, der mangler det. Inden for Rhesus systemet, har man almindeligvis ikke blodtypeantistoffer, med mindre man har været udsat for røde blodlegemer fra et andet menneske, fordi Rhesus antigener kun findes i overfladen af disse. Man ville derfor almindeligvis kunne give blodtransfusion uden at tage hensyn til Rhesus blodtypesystemet.

For at undgå immunisering med dannelse af det farlige antistof anti-D må patienter, der er Rhesus D negative, kun få Rhesus D negativt blod. Reglen kan fraviges, hvis man mangler RhD negativt blod, og patienten ikke har anti-D i forvejen, og hvis der ikke er sandsynlighed for, at patienten bliver gravid i fremtiden (mænd samt kvinder over den fødedygtige alder).

Antigen
Stof eller organisme, som kan fremkalde dannelse af antistoffer.

Antistof
Proteinstof, som dannes i en organisme, når den møder et antigen, som er fremmed. Antistoffer bindes specifikt til deres tilsvarende antigen og er dermed med til f.eks. at ødelægge en celle, hvis overflade indeholder antigenet.

B

Bioanalytiker
En bioanalytiker arbejder hovedsageligt på sygehuse, sygehusapoteker, i lægepraksis og i medicinal-, biotek-, fødevare- og kemikalieindustrien samt i miljøsektoren.
Bioanalytikernes hovedpogave er at tage forskellige prøver (som f.eks. blodprøver) på patienter og efterfølgende analysere dem. På sygehuse måler bioanalytikere også blodtryk samt hjerte- og lungefunktion. I industrien arbejder bioanalytikere endvidere med forskning og udvikling.

Blodbanen
De blodårer, som blodet findes i.

Blodbank
En sygehusafdeling, der har til opgave at tappe, fremstille, opbevare og udlevere blod og blodkomponenter.

Blodtapning
Tapning af blod fra en donor.

Bloddonorernes Sikringsfond
Fond oprettet af Bloddonorerne i Danmark. Fondens formål er at yde økonomisk støtte til bloddonorer, der har været ude for uheld i forbindelse med at være bloddonor.

Blodkomponenter
Dele af blodet fremstillet ved at opdele det tappede fuldblod i dets enkelte dele, som f.eks. røde blodlegemer, blodplader og plasma.

Blodprocent
Mængden af de røde blodlegemers farvestof hæmoglobin udtrykt i procent af det normale, se også hæmoglobinværdi.

Blodtypeantigen
Antigen i de røde blodlegemers overflade. Bestemmer blodtypen.

Blodtypeantistof
Antistof rettet mod et blodtypeantigen.

Blodtypesystem
Angivelse af en samling af sammenhørende blodtypeantigener. De vigtigste blodtypesystemer ved blodtransfusion er ABO og Rhesus systemet.

Blodvolumen
Den samlede mængde af blod i en organisme.

B-lymfocytter
Den del af de hvide blodlegemer, der danner antistof. Er en del af immunforsvaret.

C

Cellemembran
Overfladen af en celle.

D

De Transfusionsmedicinske Standarder
Retningslinier for blodbankernes virke, udgivet af DSKI.

Dominant gen
Et fremherskende gen, som altid kommer til udtryk, hvis det er til stede.

Donor (bloddonor)
En person, der afgiver blod eller dele deraf i en blodbank.

DSKI
Dansk Selskab for Klinisk Immunologi.

E

Erytrocytter
Røde blodlegemer. Blodceller, der indeholder blodets røde farvestof hæmoglobin, som transporterer ilt til hele kroppen.

F

Faktor 8/ Faktor 9
Koagulationsfaktorer, der sikrer at blodet størkner. Anvendes til bløderpatienter.

Falsk alarm
Falsk alarm er et udtryk for, at der er en falsk (tvivlsom eller svag) reaktion ved screening af blod for smittemarkører, selvom der ikke findes virus i blodet.

Fibrin
Fibrin er et protein, der er involveret i blodets størkningsproces.

Fænotype
De synlige egenskaber, som frembringes af generne. Kaldes også for fremtoningspræget.

Førstegangsdonor
Donor, der afgiver blod eller dele deraf for første gang.

G

Gammaglobulin
Koncentrat af blodets antistoffer. Anvendes til behandling og forebyggelse af infektionssygdomme.

Genotype
Angivelse af et sammenhørende sæt af gener hos en person.

Granulocytter
Undergruppe af de hvide blodlegemer. Inddeles i neutrofile, eosinofile og basofile granulocytter.

H

Helbredsspørgeskema
Skema vedrørende donors helbred, som skal udfyldes inden hver tapning. Indeholder spørgsmål, der skal afklare, om donor er rask og derfor kan tåle at blive tappet, og om der er øget risiko for, at donors blod kan overføre smitsom sygdom til patienten.

Hiv
Human immundefekt virus.

Hepatitis B
Smitsom gulsot eller leverbetændelse af type B.

Hepatitis C
Smitsom gulsot eller leverbetændelse af type C.

Hæmoglobin
Blodets indhold af de røde blodlegemers farvestof hæmoglobin. Angives oftest som mmol/L (udtales millimol pr. liter). Et mol er en vægtenhed.

Hæmoglobinværdi
Blodets indhold af de røde blodlegemers farvestof hæmoglobin. Angives oftest som mmol/L (udtales millimol pr. liter). Et mol er en vægtenhed.

Hæmolytisk transfusionskomplikation
Transfusionskomplikation med hurtig ødelæggelse af transfunderede røde blodlegemer, fordi patienten har antistof mod donors blodtypeantigener. Viser sig som akut dårlig almentilstand med fald i blodtryk og lidt senere rød urin.

I

Immunforsvar
Betegnelse for summen af de mekanismer, der vil hindre noget fremmed i at trænge ind i kroppen. Omfatter bl.a. de hvide blodlegemer.

Immunitet
Evnen til at hindre noget fremmed i at trænge ind i kroppen. Kan være uspecifik d.v.s. rettet mod alt fremmed (f.eks. tårevæsken, der skyller hornhinden fri for bakterier), eller specifik d.v.s. rettet mod noget bestemt (f.eks. antistof rettet mod virus, der giver smitsom leverbetændelse af type A).

J 

Jern
Grundstof (Fe), der bl.a. findes i hæmoglobin. Mangel på jern medfører en nedsat dannelse af hæmoglobin. Mangel på jern er den hyppigste årsag til mangel på hæmoglobin.

K

Koagulation
Omdannelse af blod fra en flydende væske til en sammenhængende masse. Koagulationen gør, at blodet ikke bliver ved med at løbe fra et sår.

Kodominant gen
Et gen, som kommer til udtryk på lige fod med andre kodominante gener.

Komponentterapi
Anvendelse af dele af blod i stedet for at anvende fuldblod. Giver en bedre udnyttelse af blodet.

Konfirmatorisk test
Undersøgelse, der skal afgøre, om et positivt resultat af den primære screening af blod for smittemarkører er sandt eller falsk. Undersøgelsesmetoden er ofte mere specifik end metoden, der anvendes ved den primære screening

Kredsløb
Består af karbanen, hjertet og lungerne.

L

Leukocytter
Hvide blodlegemer. En særlig type celler, der findes i blodet. De udgør en del af kroppens immunforsvar.

M

Mikroorganismer
Fælles betegnelse for bakterier, virus, svampe, parasitter o.l.

Monocytter/makrofager
Del af blodets hvide blodlegemer. Optager og tilintetgør mikroorganismer og udslidte celler, som en slags „kroppens skraldemænd".

O

Obligatoriske smittemarkører
De smittemarkører (se senere), som blodet skal undersøges for ved hver tapning, ifølge retningslinier fastlagt af Sundhedsstyrelsen.

P

Plasma
Plasma er den væske, som blodcellerne befinder sig i. Plasma består af ca. 90% saltvand. Udover saltvand indeholder plasma også fedtstoffer, hormoner, vitaminer, affaldsprodukter, sukkerstoffer og proteiner. Ved tapning af blod øges mængden af plasma, lige så hurtigt som blodet løber ud, fordi der siver saltvand ind fra vævene. Herved opretholdes donors blodvolumen. En forudsætning er, at donor ikke er dehydreret.

Plasmaderivater
Koncentrater af de proteinstoffer, der findes i blodet.

Positiv smittetest
Angivelse af, at der er påvist en smittemarkør i blodet.

Primær immunisering
Immunapparatets reaktion den første gang kroppen møder et fremmed antigen.

R

Recessivt gen
Et latent gen, som kun kommer til udtryk, hvis intet dominant gen er til stede.

Rhesus systemet
Kompliceret blodtypesystem, som blodtypeantigenet D er en del af. Sammen med AB0 typen udgør det den blodtype, man altid tager hensyn til ved blodtransfusion.

S

Screening af donorblod
Undersøgelse af donorblod for bl.a. smittemarkører.

Sekundær immunisering
Immunapparatets reaktion anden og efterfølgende gange, det møder et antigen, der er fremmed for organismen.

Seronegative periode
Den periode, hvor en person efter at være blevet smittet endnu ikke har dannet antistof (smittemarkør) i påviselige mængder. I denne periode kan blodet indeholde store mængder virus og være yderst smittefarligt. Kaldes også for vinduesperioden, fordi det er den periode, der med de eksisterende metoder endnu ikke kan lukkes med hensyn til risiko for smitte.

Serum (eller blodserum)
Den flydende del af koaglueret blod. Serum fremstilles af blod - f.eks. taget ved en blodprøve - ved at fjerne blodceller og fibrin. Blodplasma - og dermed serum - indeholder de antistoffer, som beskytter kroppen mod infektioner.

Smittemarkør
Stof, der viser, at blodet kan indeholde et virus. Er oftest et antistof mod virus.

Stase
Hindring af tilbageløb af blodet fra venerne ved at lægge et bånd stramt om f.eks. overarmen. 

T

T-lymfocytter
En gruppe af celler, som udgør en del af de hvide blodlegemer og af kroppens immunforsvar.

Transfusion af blod
Indgift af blod i blodårer.

Trombocytter
Blodplader. Blodceller, der bidrager til blodets størkning. Lukker rent fysisk mindre huller i de små blodkar.

U

Udelukkelse af donorer
Man skal opfylde en lang række kriterier for at måtte være bloddonor med hensyn til egen helbredstilstand og risiko for at kunne overføre sygdom til patienten. Opfylder man ikke disse kriterier, bliver man udelukket for en periode (midlertidigt) eller for altid (permanent).

V

Vinduesperioden
Perioden, der med de eksisterende metoder endnu ikke kan lukkes med hensyn til risiko for smitte. Se også seronegative periode.