Kapitel 4 - Kroppens immunforsvar

Antigener og antistoffer

Antigener
Antigener er den fælles betegnelse for stoffer, der kan fremkalde dannelse af antistoffer. Et antigen er altså en slags antistof-stimulator. Antigener kan være en del af en celles overflade (fx af en mikroorganisme), eller de kan være frie og ubundne. De findes overalt i naturen - også i vores krop. Nogle antigener er en del af de celler, som vores krop er bygget op af. De er således velkendte af det pågældende menneskes immunsystem og vil derfor ikke give anledning til dannelse af antistoffer hos netop den person. Men hvis de overføres til et andet menneske ved fx blodtransfusion eller organtransplantation, kan der dannes antistoffer mod dem.

Andre antigener er fremmede for alle menneskers immunsystem, fordi de ikke tilhører vores krop og derfor ikke kendes i forvejen. Et fremmed antigen kan fx sidde i overfladen af bakterier, virus, svampe, orme og mange andre mikroorganismer. Et antigen kan også stamme fra fx et transplanteret organ eller en blodtransfusion.

Fremmede antigener kan komme ind i vores krop på forskellige måder, fx gennem mad, vand og den luft, vi indånder. Når vores immunsystem finder fremmede antigener i vores krop, vil det angribe disse og dermed bekæmpe den bakterie eller det virus, som antigenet sidder i overfladen af.

Immunsystemets bekæmpelse af fremmede antigener frigør samtidig stoffer fra de involverede celler - stoffer som får os til at føle os syge, fx fordi legemstemperaturen stiger.

Antigen og gen
Et antigen må ikke forveksles med et gen. Gener og antigener er to vidt forskellige ting. Der er dog en vigtig sammenhæng mellem dem, idet det er genet, der afgør hvilke slags antigener, der findes i en organisme. Gener er de arveanlæg, der findes i vores kromosomer, og som vi arver fra vores forældre. Generne indeholder de grundlæggende informationer, som er afgørende for en persons egenskaber. Antigener findes bl.a. på cellers overflade og er en af de egenskaber, som bestemmes af generne.

Antistoffer
Antistoffer er stoffer, som dannes af organismens immunsystem, når det møder et antigen, som ikke tilhører organismen. Et antistof binder sig kun til antigener, der har samme struktur som det antigen, der i sin tid fremkaldte dannelsen af antistoffet, og ikke til andre slags antigener. Antigen og det tilsvarende antistof passer således helt unikt til hinanden. De reagerer kun med hinanden og ikke med andre. Man siger, at de passer sammen som en nøgle i en lås (jf. figur side 21).Antistoffer dannes af den del af de hvide blodlegemer, der kaldes B-lymfocytter. Antistofferne bekæmper de fremmede mikroorganismer ved at binde sig til deres antigener. Antistof, der er bundet til et antigen, vil akti-vere hvide blodlegemer af typen neutrofile granulocytter, og disse vil begynde at omslutte mikroorganismen og optage den i sig, så den ødelægges.
Da antistof produceres af blodets hvide blodlegemer, bliver blodet en vigtig del af kroppens forsvar mod infektioner og sygdomme.
Antistoffer er proteinstoffer. De findes overalt i vævene og i plasma. De cirkulerer hele tiden rundt i kroppen med blodet og bindes til den type antigener, som de er dannet til at reagere med. Som hovedregel har man kun antistoffer mod de antigener, man har mødt tidligere, og som man derfor er immun over for.

Immunitet

Ordet immunitet betyder uimodtagelig og bruges i denne sammenhæng om det at være uimodtagelig over for infektion med en mikroorganisme, som kroppen tidligere har mødt. Når man immuniseres mod et antigen, sker der en specifik reaktion mellem antigenet og B-lymfocytterne, der danner antistoffet. Dette fører til udvikling af bl.a. hukommelsesceller, der sikrer, at organismen fremover genkender og reagerer overfor antigenet, så personen dermed bliver uimodtagelig for infektion med mikroorganismen.
Man skelner mellem den første og de efterfølgende immuniseringer. Den første immunisering sker, når kroppen møder et fremmed antigen for første gang. Reaktionen mod antigenet er forholdsvis langsom, fordi lymfocytterne først skal aktiveres og producere antistof, hukommelsesceller og lignende. Ved de efterfølgende immuniseringer er lymfocytterne allerede aktiverede, og der findes allerede både cirkulerende antistoffer og hukommelsesceller i blodet. Reaktionen ved de efterfølgende immuniseringer er derfor både meget hurtigere og meget kraftigere. Der dannes antistof i en større mængde og af en type, der bindes hurtigere og fastere til det tilsvarende antigen. Gentagne immuniseringer øger derfor immuniteten overfor det fremmede antigen i betydelig grad.

Immunisering anvendes ved vaccination. Her indgiver man et antigen, som er isoleret fra en sygdomsfremkaldende mikroorganisme, og som personen så danner antistoffer imod. Når personen senere møder antigenet, som en del af en bakterie eller virus, vil kroppen reagere meget hurtigt og kraftigt, og dermed forhindre, at personen bliver syg. På denne måde kan man gøre mennesker immune overfor en lang række sygdomme som fx kopper, røde hunde, kighoste og influenza.

Hiv/aids

Aids er en forkortelse for acquired immune deficiency syndrome. Betegnelsen dækker over en række bestemte infektioner og kræftformer, der især ramte hivsmittede, før man kunne tilbyde effektiv behandling for hivinfektionen. Disse sygdomme er ikke farlige for mennesker med et sundt immunforsvar, men for hiv-smittede var de meget alvorlige. Sygdommen skyldes altså infektion med human immundefekt virus (hiv). Infektion med hiv udvikler sig ubehandlet efter en kortere eller længere symptomfri periode (2-20 år/gennemsnitligt 10 år) til aids.Hiv nedbryder kroppens immunforsvar, fordi virus angriber og ødelægger nogle af blodets hvide blodlegemer, de såkaldte »hjælper T-lymfocytter«, der normalt er med til at forsvare kroppen mod indtrængende mikroorganismer. Hiv nedbryder med andre ord immunforsvaret, der får sværere og sværere ved at bekæmpe fremmede mikroorganismer. Efter en årrække er immunforsvaret så ødelagt, at kroppen bliver ude af stand til at bekæmpe infektioner, der under normale omstændigheder er ganske ufarlige. Når den smittede får disse infektioner og bliver syg af dem, vil den typiske diagnose være, at den pågældende har aids i udbrud. Mange aidspatienter bukkede førhen under for simple infektionssygdomme, som fx diarré eller lungebetændelse, men det er heldigvis sjældent med moderne behandling.

Opsummering

Kroppens forsvar mod mikroorganismer kaldes samlet for immunforsvaret. Immunforsvaret udøves afantistoffer og den del af de hvide blodlegemer, der kaldes T-lymfocytter. Antigener er proteinlignende stoffer, som enten findes frit i fx plasma, eller som er bundet og udgør en del af overfladen af celler. Fremmede antigener, der ikke udgør en del af vores egen krop, opdages og genkendes af kroppens immunforsvar, fordi de har en struktur, der er fremmed for kroppen. Når immunforsvaret opdager et fremmed antigen, får det besked om, at der skal dannes antistoffer. Det fremmede antigen udløser altså et signal om, at der skal dannes de antistoffer, som passer til netop dette antigen.

Antistofferne dannes af B-lymfocytterne. Antistofferne bekæmper de fremmede antigener ved at binde sig til dem og tiltrække andre hvide blodlegemer, der omslutter og ødelægger bakterien og det fremmede antigen.

Immunisering foregår af flere omgange. Ved den første immunisering møder kroppen antigenet for første gang, og fordi kroppen her først skal i gang med at producere antistof og hukommelsesceller, forekommer antistofdannelsen ved første immunisering kun langsomt. De efterfølgende immuniseringer opstår næste gang kroppen møder det samme antigen. Nu er der i forvejen antistof og hukommelsesceller i blodet, og antistofdannelsen er derfor meget hurtig og kraftig. Mikroorganismerne vil derfor blive dræbt, inden de giver anledning til sygdom. Immunisering anvendes ved vaccination, hvor man indsprøjter antigen isoleret fra sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Hiv er et virus, der angriber og ødelægger kroppens immunforsvar, hvis hiv-infektionen ikke behandles. Efter en årrække med ubehandlet hiv-infektion bliver immunforsvaret så svækket, at patienten ikke mere kan bekæmpe simple infektioner og som følge deraf vil dø af disse. Man siger i denne sammenhæng at patienten har aids. Med moderne hiv-behandling er aids nu sjælden.

Spørgsmål

1) Hvad er immunitet?

2) Hvad er antigener?

3) Hvad er antistoffer?

4) Hvilken type blodceller producerer antistof?

5) Beskriv forskellen i dannet antistof ved den første og ved de efterfølgende immuniseringer.

>> Kapitel 5. Blodtyper